Babuu…

Skrevet af: Tris , onsdag, 16. januar, 2008
Kategorier: Mænd, Pisos, Singleliv, Sniksnak, Tanker

Jeg lavede gymnastiske øvelser på mit stuegulv i går. Lige så forsigtigt, synes jeg, men jeg gik åbenbart lige rigeligt til den, for i dag er jeg øm. Knaldhamrende øm. Hele tiden. I lår, baglår og baller. Når jeg rejser mig op, ligner jeg en der har skidt i bukserne. Når jeg sætter mig ned, ligner jeg en der har skidt i bukserne. Når jeg går på trapper, ligner jeg en der har skidt i bukserne. Når jeg bukker mig ned, ligner jeg en der har skidt i bukserne. Når jeg sætter mig ned på hug, ligner jeg en der har skidt i bukserne. I det hele taget ligner jeg en der har skidt i bukserne uanset hvilken bevægelse jeg gør. Pånær når jeg går. Når jeg går, sparker jeg nærmest foden ud foran mig, inden jeg planter den tungt i jorden foran mig. Jeg er en klar vinder, hvis Instituttet for gakkede gangarter nogensinde skulle lave en konkurrence. Og når jeg sidder… Ja, lad mig sige det sådan at nu véd jeg i hvert fald hvor mine sædemuskler er.

I morgen skal jeg ud og køre i ambulance. Det har jeg aldrig prøvet før. Overvejer at bede dem om at tænde sirenen, bare for sjov. Men altså, tænk nu hvis “min” blåøjede falckmand er med… Ville jo være en ren katastrofe… For hvis vi lige ser bort fra at jeg ikke har haft nogen at øve mig på endnu, så er det da helt umuligt for mig at være mindre genert og mindre hæmmet, når jeg skal sidde der og ligne en der har skidt i bukserne. Og som om det ikke i forvejen er nok at jeg har pisgult hår. Ajnejnejnej, det kommer aldrig til at gå. Somebody shoot me!

5 Responses to “Babuu…”

Kenneth Siger:
onsdag, 16. januar, 2008 kl.10:19 pm

Altså nu ER det jo strengt taget et Ministerium for Gakkede Gangarter - men hvis du nu er heldig, så kan det være du kan få financielt tilskud til, at gøre din gangart VIRKELIG gakket :D

Og pas dog på med det der gymnastik - hvis man ikke lige er vant til det skal man altså starte blidt og huske og strække rigtigt ud og sådan.

Daniel Siger:
onsdag, 16. januar, 2008 kl.10:34 pm

Er du helt sikker på at du ikke HAR skidt i bukserne?:)

Lucy Siger:
onsdag, 16. januar, 2008 kl.10:54 pm

“Jeg lavede gymnastiske øvelser på mit stuegulv i går.”

Er det en eufemisme? ;-)

Benny Siger:
torsdag, 17. januar, 2008 kl.12:56 am

Jeg vil jo sige som daniel… så INDEN du skal ud og måske kører med DIN Falckmand, så undersøg lige underhylene!

Tris Siger:
torsdag, 17. januar, 2008 kl.4:42 pm

Kenneth - ER der et institut…? Det anede jeg ikke… Genialt. :D

Jo altså jeg ved godt man skal starte blidt og strække rigtigt ud. Det mente jeg også at jeg havde gjort. :|

Daniel - Jep. :)

Lucy - Gid det var. ;)

Benny - :roll:

 

Leave a Comment

*
For at bevise at du er et levende menneske, og ikke en ond spam-ting, skal du lige skrive det ord du kan se i billedet.
Anti-Spam Image