Hunni.
Jeg så en hund blive ramt af en bil, i går morges. Det var ejerens skyld. Hunni var sakket lidt bagud og det passede ikke ejeren, så hun svang hunden rundt og frem foran sig i en bue ud over fortovskanten. Og lige i dét, kom der en bil.
Den skreg. Har i nogensinde hørt en hund skrige? Det er den mest gruopvækkende og rædselsfulde lyd jeg nogensinde har hørt. Hunde skriger ikke. De piver. Når de bliver forskrækkede og når noget gør ondt. De piver! De skriger ikke. Jeg kan slet ikke komme i tanke om hvor ondt noget skal gøre på en hund, før den skriger.
Den døde ikke, hunden. Men den sprang for sit liv. Og som mange andre dyr gør, sådan helt refleksagtigt, så spænede den. Den ville væk. Den ville gemme sig. Dens instinkt fortalte den at den skulle væk fra faren, så den løb. Den løb og løb og løb. Væk, for at slikke sine sår. For at dø, måske. Det var nok dét, den troede skulle ske… -Utroligt egentlig, som et instinkt kan give uanede kræfter. Utroligt egentlig, at se en hund løbe på kun to ben.
Den kom nu ikke så langt, hunden. For den var jo i snor. En af den slags snore, i ved, som kan varieres i længden. Så da snoren ikke kunne blive længere, trak hundens ejer voldsomt i snoren og begyndte at skælde ud. Hun tog den fandme ikke engang op og trøstede den, hunden, hun trak bare hårdt i snoren igen og skældte ud over at den trak i snoren.
Og hende, der kørte bilen bakkede hen til dem, og hundens ejer spurgte med det samme meget højt om der var sket noget med bilen. Ramte den bilen, skete der noget med bilen? Skete der noget med bilen? Skete der noget med bilen? Og jeg var på vej på arbejde og skulle videre ad en anden gade, så jeg ved ikke hvad der mere skete.
Men jeg har hørt hundens skrig lige siden. Og jeg drømte om det i nat. Hundens skrig og ejerens ord. Skete der noget med bilen? Skete der noget med bilen? Skete der noget med bilen? Og jeg ville ønske at jeg ikke var drejet fra. At jeg havde ladet arbejde være arbejde. At jeg var gået op til dem. At jeg havde gjort noget. Et eller andet. For det eneste jeg kan tænke på, er om der skete noget med hunden.
Har i nogensinde hørt en hund skrige?
7 Responses to “Hunni.”
torsdag, 24. januar, 2008 kl.9:18 pm
Forfærdeligt.
torsdag, 24. januar, 2008 kl.10:51 pm
Ja, det er en forfærdelig lyd…
Et eller andet sted kunne man faktisk håbe, at der rent faktisk var sket noget med bilen, så hundeejeren kunne komme til at betale en mindre formue i erstatning, så ville der da være lidt retfærdighed til. Nogle mennesker egner sig bare ikke til at have hund, det lyder til du har set et af dem.
Minder lidt om dengang min lillebror blev kørt ned af et eller andet kvindemenneske, der bare kørte ud uden at se sig for, hun sprang ud af bilen og havde mere travlt med at finde ud af, om der var sket noget med bilen, end med at finde ud af om der var sket noget med min lillebror.
fredag, 25. januar, 2008 kl.12:36 am
Som hundeejer kan jeg kun sige at havde jeg været i dine sko, var ham tåben ikke sluppet så nådigt.
Som Daniel skriver - nogen mennesker egner sig bare ikke til at have hund.
fredag, 25. januar, 2008 kl.5:57 pm
Jeg har oplevet det samme. KNALD! sagde det.
Hunden var død tror jeg… men både ham i bilen og hundens ejer besigtigede først skaderne på bilens forskærm… :o(
fredag, 25. januar, 2008 kl.6:09 pm
Daniel - Jeg håber virkelig at der er sket noget med bilen, men mon. Det var en lille hund. Slet ikke stor nok til at gøre skade på en bil.
Thomas - Næste gang, så har jeg i hvert fald ikke så travlt med at komme på arbejde. Så vil jeg involvere mig… Og jeg er slet ikke engang hundemenneske…
Benny - Skam på dig.
fredag, 25. januar, 2008 kl.9:45 pm
Mig? Jeg var altså ikke indblandet!
lørdag, 26. januar, 2008 kl.8:26 am
Det læste jeg forkert. Må du undskylde. Skam på dem, så.
Leave a Comment