Godt gået knægt.
Eksmand er påbegyndt Minnesotakur. I den forbindelse har jeg snakket med ham i telefonen pænt mange gange, efterhånden. (-Måske jeg er et led i hans 12-trinsprogram…) Det er underligt at høre ham snakke om indestængt vrede og sponsorer og AA-møder, når hovedemnet før i tiden var hvor mange penge der kunne bruges på øller og stoffer i denne måned.
Jeg synes han er pissesej, min eksmand. At se sine dæmoner i øjnene. For pokker, hvor er jeg stolt af ham. Men samtidig sidder der et lille grønt uhyre inde i min mave, som hele tiden husker mig på, at jeg jo så mange gange har set ham forsøge at stoppe sit misbrug, og spørger mig om hvad det er, der får mig til at tro på at det er rigtigt denne gang.
Hvis jeg skal svare helt ærligt, så ved jeg det ikke. Udover at De* siger at Minnesotakuren rent faktisk virker, så er der intet som helst i verden, der indikerer at det skal lykkes ham at stoppe sit misbrug denne gang heller. Men uanset om det lykkes ham eller ej, så synes jeg det er stort, at han ser i øjnene at han har et problem, og det er endnu større at han rent faktisk forsøger at gøre noget ved det.
Cadeau til ham.
*Som i dem der ved noget om den slags.
2 Responses to “Godt gået knægt.”
torsdag, 24. april, 2008 kl.4:55 am
Hvis det lykkes er det superflot… Men det hårde arbejder starter jo først for alvor når han bliver sendt hjem… Krydser fingre for ham…
lørdag, 26. april, 2008 kl.7:02 pm
Ja, det er netop det jeg er bekymret for. Om han kan stå distancen når han kommer hjem. Umiddelbart lyder det nemlig ikke til at han har planer om at skifte omgangskredsen ud… Men jo… Jeg pudser også fingre…
Leave a Comment