Der er det her sted…
som jeg elsker. Der er en skovvej. Og en masse træer. Og en sø. Egentlig er det slet ikke en rigtig sø, det er bare en vandpyt. Jeg tror, at på det dybeste, ville vandet ikke gå mig længere end til anklerne. Den bliver brugt til jagt, søen, er jeg sikker på. Har fundet nogle af de der farvestålende patronhylstre derude engang. Og så bliver ænderne fodret. Der ligger i hvert fald noget foder af en art ved bredden. -Det er lidt snyd, på den måde, ikke? Det er da ikke rigtig jagt, når man fodrer dyrene, vel?
Anyway. Jeg elsker det sted. Der er så fredeligt. Man er altid alene derude (lige pånær den ene gang, da en landrover pludselig kom fræsende ind gennem det hele. Den var væk lige så hurtigt som den kom og så var der stille igen). Det er mit sted. Det er der jeg finder ro. Og lige i dag, lige efter regnvejret var der vidunderligt. Og luften var så frisk. Og der var digitalis og dunhammere og klokkeblomster. Og falske margueritter og vilde hindbær, som måske nok ikke er så store, men som er modne og lækre og i overflod. Og uden orm.
Og hovedpinen var næsten lettet da jeg kørte derfra og nu er den tusindfold tilbage. Måske jeg bare skal bygge en hule eller noget derude, og flytte ind i…
7 Responses to “Der er det her sted…”
søndag, 20. juli, 2008 kl.9:38 pm
Det var da værd at prøve tris!
søndag, 20. juli, 2008 kl.9:58 pm
Men koldt til vinter.
søndag, 20. juli, 2008 kl.11:38 pm
Det tror da fanden at du får ondt i hovedet sådan som du tager sorgerne på forskud!
mandag, 21. juli, 2008 kl.11:49 am
Hmm… Det er nok ikke lige dén slags bekymringer der giver hovedpine.
mandag, 21. juli, 2008 kl.3:00 pm
Jeg elsker den slags steder. Jeg har også nogle af dem selv. Men det sted der er “mit” må jeg erkende, tilhører staten, og er underlagt skov og naturstyrelsen.
Det er ikke et sted jeg tager hen når jeg har hovedpine…. Men jeg bruger det flittigt i forbindelse med andre smerter. Især når turist-sæsonen er ovre…. så kan man have det næsten for sig selv.
Friluftsliv er godt for hovedet.
mandag, 21. juli, 2008 kl.7:55 pm
Hmm… Jeg tror det må være greven der ejer mit sted. Men derfor er det nu MIT sted alligevel.
tirsdag, 22. juli, 2008 kl.12:23 am
det har jeg også sagt til skovrideren i Silkeborg…
Han ville ikke uden videre give mig ret, men forstod godt hvad jeg mente…
Men som sagt før, så kommer jeg der, for tiden, sjældnere end ofte, men dog oftere end sjældent.
Leave a Comment