SkræmmeSøren.

Skrevet af: Tris , torsdag, 21. august, 2008
Kategorier: Bekymringer, Mænd, Pisos, Singleliv, Sniksnak

I går lod jeg mig fortælle af veninde, at fælles bekendt mener, at det jeg har sammen med en af hans venner (Lad os kalde ham Søren) er sand kærlighed. Lad mig slå fast med det samme, at jeg ikke “har” noget sammen med Søren. Det er næsten fem år siden jeg så Søren sidst. Og jeg kan vist med sindsro sige jer, at jeg ikke har fortrudt, at jeg ikke har set ham siden. Hold op jeg kan fortælle jer historier om Søren, selv om jeg ikke “så” ham i mere end to uger. Det er helt skørt…

Søren, det var ham, hvis mor betød meget for ham. -Tænk, det sagde han, som om det var den mest naturlige ting i verden for en mand på 32 år. Min mor betyder meget for mig, sagde han. Det var også ham, der sagde ieew og holdt sig for ørerne og trallede når jeg fortalte om mit arbejde. Og det var ham der stod helt af, fordi jeg havde røget hash en enkelt gang, fem år forinden, til en trediveårs fødselsdag. Det vidste han virkelig ikke om han kunne leve med. Det var ham der blev mopset hvis jeg ikke lige spurgte om han skulle have noget med fra køkkenet, hver gang jeg gik forbi. Ham jeg altid skulle kysse inden jeg røg en cigaret, fordi han ikke ville kysse mig før en time efter. -Rygning foregik i øvrigt under emhætten, også hjemme hos mig selv. Og endelig var Søren ham, der ikke ville køre mig hjem, efter jeg havde besøgt ham. Det var godt nok kun 50 kilometer eller deromkring, men det var et princip. Det var jo mig der ville besøge ham. Så måtte jeg da selv sørge for at komme hjem. Nåh ja, og så var det Søren der udsatte mig for bildørstesten, som jo er meget vigtig, når man skal kigge en pige ud, om hun bliver en godt og hensynsfuld kæreste. Jeg dumpede tre gang, Søren var meget bekymret.

Nå. Men jeg endte med at dumpe Søren. For ud over alt dette, og alt det andet som jeg ikke har skrevet, så var Søren faktisk ikke særlig sympatisk. Jeg kan med sindsro sige at jeg ikke har savnet ham. Og jeg kan med sindsro sige at vi ikke har noget sammen. Vi havde ikke engang noget sammen. Men det mener bekendt, og det er så der, jeg er nået til. Jeg skal fixes op, koste hvad det vil, med ham jeg har kaldt “SkræmmeSøren” i flere år. At jeg er gravid er åbenbart en detalje der ikke betyder så meget. Vanvittigt er det. Jeg gør det ikke!

(Ved gennemgang lyder han i øvrigt som en anden jeg “så” engang. Og en tredie, ved gud. Jeg aner et mønster. Uha. Det skubber jeg lige foran mig lidt…)

10 Responses to “SkræmmeSøren.”

Pedrsn Siger:
torsdag, 21. august, 2008 kl.8:41 pm

Ahaha . . Jaa a ah det et flot mønster ! . . . . . Sådan en lidt karrygul tingest . . Total ret vrang med twistet snoning . . .

Det sku nok meget godt at indse, at man alt for ofte render afsted med mænd af den samme skøre skuffe . :b Ahahaha .

Hva faen er den bildørstest?

Tris Siger:
fredag, 22. august, 2008 kl.9:35 am

Jo altså. Når man skal ud at køre, så går manden hen og låser bildøren i passagersiden op og holder den, mens hun stiger ind. Så er det meningen at hun skal række ud og trække op i den der daps der sidder i døren i førersiden, så den ikke længere er låst og han let kan komme ind. Og hvis hun ikke rykker op i dapsen, så er hun ikke en god og hensynsfuld kæreste. Logisk, ikke?