Brok, brok, brok.
Puha altså, efterhånden som min gravide mave bliver større og større, finder jeg det mere og mere besværligt at komme rundt. Noget så simpelt som for eksempel at vende sig rund i sengen er en kæmpe udfordring og det er også pænt svært at komme op af sofaen. Jeg kan stadig godt bukke mig ned efter noget der ligger på gulvet, men hvis jeg skal være dernede længere tid end det tager at samle op, som for eksempel når jeg skal tage sko på, så skal jeg have en stol at sidde på. Ellers får jeg knald i låget og alting sejler. Hvem er det i øvrigt, der har bestemt at minimælken skal stå på nederste hylde i næsten alle kølediske? Spade.
Og det der med liige at vende siden til, hvis man skal forbi et sted hvor det er lidt snært, for ikke at fylde så meget, det kan jeg lige så godt glemme med det samme. Jeg buler efterhånden så meget ud, at det overhovedet ikke kan betale sig at vende siden til. Nærmere tværtimod. Men rent refleksagtigt vender jeg stadig siden til, og det er bestemt ikke nogen rar følelse i min plukveramte mave. Og at tænke sig at jeg har ti uger mere at vokse i…. Ejmen jeg kan slet ikke overskue at blive endnu større…
For ikke at snakke om at skulle navigere rundt i provinshelvede en halloweenaften hvor alle butikkerne er åbne og der er bål og brand i gaden. Kæft mand, folk de går hurtigt, og deres ustyrlige unger render løs over det hele, og mere end én gang var jeg nervøs for at nogen skulle gå (eller løbe) ind i min mave, fordi jeg ikke kunne nå at flytte mig hurtigt nok (det er ikke spor sjovt når nogen går ind i en mave der er helt øm af plukveer, vil jeg sige jer).
Og så er der jo min fleecejakke, som er den eneste jakke jeg kan lukke om maven nu. I den ser jeg ikke spor gravid ud, bare tyk. Og der var koldt i aftes, så det var fleecejakke jeg havde på, med tyk trøje under. Jeg kunne holde varmen. Min mave blev ikke helt kold. Dejligt. Men der er jo ikke noget der er så godt, at det ikke er skidt for noget andet, så til gengæld måtte jeg opleve det ubehagelige, at blive antastet af fremmed uforskammet mandsperson (slank selvfølgelig), som mente jeg burde tabe mig mindst 15 kilo. Fede so, kaldte han mig. Virkelig modent.
Set i bagklogskabens klare lys skulle jeg jo bare have lynet ned i jakken, vist ham min mave og spurgt om det var okay med ham, at jeg lige venter 2½ måned med at tabe de der kilo. Men det tænkte jeg ikke over på det tidspunkt, det gør man jo sjældent. Og hvad nu hvis jeg virkelig trængte til at tabe 15 kilo? Hvad rager min størrelse overhovedet ham? Sådan en… argh. Klaphat! Jeg skærer tænder endnu. Og sender varm tanke til overvægtig veninde der har oplevet den slags mere end én gang. Respekt.



14 Responses to “Brok, brok, brok.”
lørdag, 1. november, 2008 kl.4:43 pm
Hvad f… giver folk ret til, i det hele taget, at kommentere andres - og særligt kvinders - vægt? Irriterende..
lørdag, 1. november, 2008 kl.10:48 pm
Dårlig opdragelse?
lørdag, 1. november, 2008 kl.11:01 pm
hmmm…. jeg troede kun det var kvinders alder man ikke måtte kommentere på….. eller spørge til. Men hvorom alting er, tror jeg bare det er bedst at tænke sit, og forsøge at tilgive “manden”.
søndag, 2. november, 2008 kl.9:34 am
Hva’ fa’n var nu dét for en spassernar?
Jeg har jo alle dage (mere eller mindre) hørt til i den tungere vægtklasse, men der er sguda aldrig nogen, der så direkte har kommenteret det!!
Nå, hvorom alting er - det der med maven, ikk… jeg sad i spænd vores terrassedør forleden. Altså totalt i spænd, og jeg måtte ase og mase for at få den anden halvdel lukket op, så jeg kunne slippe fri. Meget mærkelig oplevelse!!
Også jeg værner om maven - og fredag nat var der er eller anden fulderik, der fandt det sjovt at bumpe ind i ryggen på mig med vilje… han røg lukt op ad væggen, og kun den tililende vagt fik vist forhindret, at jeg fik gjort alvorligere skade på ham. Også en meget mærkelig oplevelse. ‘kæft, hvor blev jeg arrig, mand!! *G*
Man oplever lissom sig selv på en helt ny og meget anderledes måde, ing…
søndag, 2. november, 2008 kl.11:37 am
Kent - Tilgive manden? Aldrig i livet. Jeg vil hade ham til den dag jeg dør. Som om jeg ikke ville vide det, hvis jeg trængte til at tabe 15 kilo. Det tilkommer overhovedet ikke ham at kommentere noget som helst uden at være blevet spurgt og det tilkommer ham endnu mindre at kalde mig en fed so. Latterlige nar. Overhovedet ingen der havde ringet ham op.
Mokke - Skreg af grin over din kommentar. Har (7, 9, 13) endnu ikke siddet i spænd nogen steder, men kan levende forestille mig hvordan det må være. Gys.
Ja, virkelig underligt som man kan forsvare sit ufødte barn. Det er vel derfor det siges, at man under graviditeten forvandler sig fra blidt lam til frådende løvinde. Ind til videre har jeg dog forholdt mig sådan nogenlunde roligt og undgået at blive korporlig. Men det kunne godt tænkes, at hvis jeg igen møder en som ham forleden, at der bliver klappet med andet end kun hatten.
søndag, 2. november, 2008 kl.1:47 pm
ajaa .. JEG vil OGSÅ hade ham til han dør!! ;0)
Dumme stodder . . .
søndag, 2. november, 2008 kl.2:29 pm
Permission granted.
søndag, 2. november, 2008 kl.5:53 pm
Tak for din respekt alligevel.
I min bog er den slags udtryk for dårlig opdragelse og manglende social intelligens. Desværre findes der mere en af hans slags. Heldigvis er det jo sådan at vægt kan man tabe, men manglende intelligens er straks sværre at ændre på.
søndag, 2. november, 2008 kl.5:53 pm
Og så send mig lige en staveplade
søndag, 2. november, 2008 kl.6:45 pm
Tris, jeg bliver liiige nødt til at gøre reklame for noget, jeg så i week-enden. Dem kan du sende med bebs, når hun skal ud til sin far *fnis*
http://luposgarage.dk/2008/11/02/fruen-i-byen-igen/
(nederst i indlægget) og undskyld
mandag, 3. november, 2008 kl.10:18 am
Veninde - Gid jeg kunne tage det med samme ro som dig.
Lupo - De er godt nok fine. Er de filtede eller? Træls det er så svært at finde den slags i Jylland, selv om Århus er ved at komme godt med…
Undskyld hvad?
mandag, 3. november, 2008 kl.2:27 pm
Filtede… I hvert fald lavet af det. Filt
Anders venter baby på samme tid som du, tror jeg nok.
Undskyld? -At jeg så ubeskedent henviser til mig selv
mandag, 3. november, 2008 kl.8:13 pm
Hmm… Lige før du skal betale bøde for den undskyldning.
onsdag, 5. november, 2008 kl.1:55 pm
Leave a Comment