Hvilken kaffe?
I går var det mages første dag på job efter to ugers barsel og jeg havde bestemt mig for at han skulle have lov at slappe rigtig godt af, når han kom hjem, så hele dagen havde jeg spurtet rundt med ungen på armen for at rydde op og gøre orden, så ingen af os skulle bruge tid på dét i løbet af aftenen. Så vi kunne hygge os og hænge i sofaen og ikke tænke på andet end os selv og vores unge.
Alt var klappet og klart, da mage kom hjem. Vi havde lige sat os i sofaen og skulle til at drikke en kop kaffe og bagefter ville jeg gå i gang med aftensmad, mens mage ville hygge sig med datter. Og så var det, at det ringede på døren.
Jeg vil nødig lyde utaknemmelig, for gode venner kan man ikke få for mange af, men jeg synes godt nok det var liiidt træls at få uanmeldt besøg lige dér. Ikke nok med at vi er helt nybagte forældre og ikke har noget som helst der ligner en rutine endnu, og ikke nok med, at det var et træls tidspunkt, så blev de hængende næsten to timer.
Min aften væltede fuldstændig. Jeg var træt og jeg var sulten og jeg kunne slet ikke finde ud af det. To timer altså. Til sidst var jeg nærmest desperat. Begyndte at ordne lidt og hænge vasketøj op og sådan. Jeg hader at skulle træde til den slags drastiske metoder for at få folk til at forstå, men jeg var træt og sulten og ville bare have dem til at smutte inden aftenen var helt væk. Der gik lidt tid, men de forstod det da til sidst.
Det skulle have været så hyggeligt, men aftenen var væk inden vi fik set os om og min unge har næsten ikke sovet i nat. Jeg tror hun har kunnet mærke på mig at jeg var skudt ud af balance. Jeg ved sgu ikke… Er det ikke lidt forkert at komme på uanmeldt besøg hos nybagte forældre i så lang tid, på det tidpunkt, eller er det bare mig der er hys?



10 Responses to “Hvilken kaffe?”
tirsdag, 20. januar, 2009 kl.6:45 pm
Jeg synes, det er forkert at komme uanmeldt så kort tid efter. Det ville være passende med et tlf.opkald inden, så du havde mulighed for at mærke efter og tage stilling.
Jeg har også oplevet det ifm. sønnikes fødsel og jeg var simpelthen nødt til at sige det som det var; at jeg ikke lige magtede andet end hus, hjem og barn. Jeg orkede ikke at skulle være social også. Det blev heldigvis modtaget med et smil og et ‘Helt Okay’.
En anden gang kom en god ven af huset - også uanmeldt og to dage efter fødslen - men han kom kun for at sige Tillykke og stille blomster i vand, hvorefter han puttede mig under dynen med lillemanden, så vi kunne hvile os lidt, og så gik han igang med at rydde op og gøre rent.
Da han var færdig, fik vi et knus og så gik han.
Jeg lover dig Tris; det glemmer jeg ham aldrig nogensinde for!
tirsdag, 20. januar, 2009 kl.6:48 pm
NEJ! Man kommer ikke anstigende på den måde - med mindre man har spurgt først. Og selvom der er indhentet tilladelse så ville det være passende at gæsten selv sørger for forplejningen og lader mor & far + baby finde ro og rytmen sammen.
Havde gæsterne mon selv børn? Eller var de for gamle til at huske hvordan det var?
Måske skal du lære at sige “Tak for besøget, nu er vi trætte lad os mødes igen en anden dag”….
tirsdag, 20. januar, 2009 kl.7:39 pm
Nej, det kan man da kalde mangel på situationsfornemmelse. Men omvendt synes jeg også godt, du kan tillade dig at sige til folk, at du simpelthen ikke har overskud til det. Det har jo ikke noget med dem at gøre..
tirsdag, 20. januar, 2009 kl.9:13 pm
Hvis man forstår at moderere varigheden af besøget skulle der da ikke være noget i vejen for at komme anstigende uanmeldt, men jeg syntes da også, selvom jeg da hyggede mig, at det trak noget ud.
(jeg kan jo bare invitere nogen)
Hende der lige stak hovedet indenfor i dag, ligeså uanmeldt, havde da situationsfornemmelse nok til ikke at blive hængende. Og så havde hun jo også en gave med. Det havde de førnævnte jo dog også. Men selvom det ikke gør mig noget, så vil jeg da bakke op om din holdning. Du skal jo ikke tvinges til at “tage imod” bare fordi jeg hygger mig
onsdag, 21. januar, 2009 kl.1:13 pm
Anita - Hey! Sådan nogle venner vil jeg også have. Der kommer og rydder op og gør rent.
Mette - Tilsammen har de fem børn og hun arbejder som dagplejemor, så for hende må det være en smal sag med én enkelt unge. Det er åbenbart også en smal sag at glemme hvordan det var, da hun selv blev mor for første gang…
Belle - Det er nok heller ikke den veninde jeg har, der har bedst situationfornemmelse og det undskylder jeg hende lidt med, for ellers er hun jo sød nok.
Kent - Du vil bakke mig op om min holdning? Hæh. Det lyder som om vi er ude i noget “Stand By Your (wo)Man” her. Ja?
onsdag, 21. januar, 2009 kl.5:16 pm
ja.. det er vi da i høj grad ude i…. Ikke at forveksle med at være sat PÅ standby.
onsdag, 21. januar, 2009 kl.11:39 pm
jeg vil mene at når man har et spædbarn så har man også i den første tid fripas til at sige nej tak til besøg ol hvis man vitterligt ikke har overskud - og de venner skulle skamme sig synes jeg!
torsdag, 22. januar, 2009 kl.7:36 am
Pyha … godt det ikke var mig … hehe … nå jeg er jo vennen - der både skal have skriftlig invitation og det hele
*GGG*
Personligt bryder jeg mig slet ikke om uanmeldte besøg - lige født eller ej - som Anita skriver - så synes jeg at en opringning er det mindste man kan gøre for sin familie og sine venner …
torsdag, 22. januar, 2009 kl.10:20 am
Kent - Godt. Det er ikke sjovt at være sat på standby.
Marianne - Tak.
Buster - Betragt hermed dette som en skriftlig invitation. Hvornår kommer du?
fredag, 23. januar, 2009 kl.9:16 pm
også der er vi enige
Leave a Comment