Så. Det.

Skrevet af: Tris , tirsdag, 22. september, 2009
Kategorier: Arbejde, Bekymringer, Sniksnak, Tanker

Det er som om alting går voldsomt stærkt og samtidig går afsindig langsomt for tiden. Hele historien om den treårige og hans mor er endt med tænders gnidsel (altså virkelig tænders gnidsel), mæglingsmøder hos statsforvaltningen og en tur i retten bliver det vist også til, ser det ud til umiddelbart. Samtidig er det ønskejob jeg havde fået lovning på efter min barsel gået fløjten, og nu ved jeg ikke lige helt hvad jeg skal gøre og gribe i.

Hvad værre er, er at jeg tror Tris er forsvundet. Jeg kan ikke se hende eller høre hende længere. Nogle gange, når jeg rækker armen ud, kan jeg mærke at vore fingerspidser mødes, men aldrig mere end det. Vi er ved at vokse fra hinanden, tror jeg.

Det er ikke første gang jeg er vokset fra, det er sådan noget man gør, i hvert fald hvis man er menneske i udvikling, men denne gang gør det lidt ondt. Mest fordi jeg ikke er sikker på at jeg genopstår. Jeg var engang så skråsikker. “En gang blogger, altid blogger” sagde jeg. Dén tror jeg vist ikke helt på længere.

Så. Det.

(-Og smid lige en mail-addy, til hvis nu jeg skulle ske at skifte mening. Hep!)

7 Responses to “Så. Det.”

Anna Siger:
tirsdag, 22. september, 2009 kl.10:23 pm

Udvikling er godt. Du ved hvor jeg bor hvis det er

knus.

Mokken Siger:
onsdag, 23. september, 2009 kl.5:43 pm

Uhhhh, kender det alt for godt…engang var jeg rigtig mokkemokken, men ligenu er jeg vist egentlig bare mest MieMor :o)

Jeg går dog ikke så langt som til at nedlægge, tror jeg - tænk hvis nu jeg blev i rigtigt mokkehumør igen, mand!!!

Vi ses bare andetsteds, så!

Blomkvist Siger:
fredag, 25. september, 2009 kl.9:33 am

I en supertravl verden er det jo skønt at kunne følge med i dit liv her .. altså når tiden byder det … håber at du af og til giver et lille pip fra dig - eller måske mere